Kategoriarkiv: Artikler

Er du bange for at flyve?

Det skal du ikke være. Og det har du sikkert hørt tusinde gange før, men der er ingen grund til at være bange for at flyve og de oplevelser du går glip af ved ikke at flyve er så forfærdelige at undvære, at det må du ikke byde dig selv. Og så tænker du måske, at du har det godt nok her i Danmark og nabolandende og at du sagtens kan leve uden en studietur til f.eks. Paris eller Madrid, men det er fordi du ikke ved bedre. Bum!

 

Sætter du ikke foden i en flyver?

Så skal du enten behandle dig selv ved at læse om hvor sikker flyvning egentlig i virkeligheden er og tvinge dig selv ombord, eller søge professional behandling, som f.eks. her.

 

Flyver du men synes du det er ubehageligt?

Først også fremmest, så skal du sige til dig selv, at du har besluttet dig for at flyve og du gør det jo lige meget om du ikke nyder det eller ej. Så nyd det! Lad være med at tænke på om en flyver har tromlebremser eller måske en bremsebakke og om de virker. Flyindustrien er et af de mest professionelle i verden og der er styr på det, så længe du ikke flyver med et russisk eller afrikansk flyselskab (95 % af alle fatale fly-uheld sker med fly fra disse regioner).

 

Tænk på alt de gode

En racerkører fortalte engang, at han altid fokuserede på hvor han skulle hen, fordi fokuserer man på væggen, så kører man ind i den. Måske er det ikke helt så slemt her, men i stedet for at tænke på, hvor galt alt kan gå, så tænk på alt det bedste, som kan ske: Du bliver opgraderet til første klasse, du møder spændende nye mennesker på turen, alt går godt og du får en fantastisk studietur eller ferie!

Sådan planlægger du brylluppet på din rejse

Bryllupssæsonen er skudt i gang og du kender sikkert allerede én, der skal giftes, siden du læser denne artikel. Hvad enten det er dig selv, én af dine forældre, venner eller veninder, kan det være godt at vide, hvordan den store dag kan planlægges. Imens du er afsted på din studenterrejse, kan du læse denne artikel til inspiration og måske allerede starte planlægningen der.

Find brudekjolen i god tid

Et godt råd er, at lede efter den perfekte brudekjole allerede et halvt år eller flere måneder før, da det både kan tage tid at finde den helt rette brudekjole til dig, men også at få en skrædder til at tilpasse den til dine mål. Tag dine veninder, din mor eller anden familie under armen og gå amok i diverse butikker med brudekjoler. Måske finder du din brudekjole, imens du er på ferie, så her er det om at skabe plads i kufferten til dette.

Bryllupsmenuen

Noget af det vigtigste ved et bryllup er en bryllupsmenu, da den ofte sætter standarten for, hvad for et bryllup man er til og hvem brudeparret er som personer. Kig efter mad til bryllup på internettet og på din rejse, når du skal finde ud af en bryllupsmenu. Det kan nogle gange være svært at vide på forhånd, hvordan bryllupsmenuen skal se ud, hvis man ikke før har været til et bryllup.

Musikken

Imens du befinder dig på din ferie, kan du lade dig inspirere af Sydens eksotiske dansemusik eller den høje festmusik i Val Thorens, hvis du er afsted på skitur. Derudover skal du tænke over, om der udelukkende skal laves en spilleliste til hele aftenen, eller om der skal hyres en DJ eller et liveband til at spille til brylluppet. Tænk over, hvad der passer bedst til brylluppet som helhed.

Rejser du meget? Så indret dig derefter!

Mange af os tænker oftest på, hvad der skal med på ferien og hvor det mon ligger henne i lejligheden dagene op til afrejse. På sigt er det noget de rejsevante bliver trætte af og så begynder de at indrette hjemmet, kufferten og kuffertens indhold til hurtig og effektiv afrejse.

I IKEA kan du f.eks. få disse smarte rejseartikler til næsten ingen penge, som gør rejser til en leg. F.eks. er deres toilettasker til 29 kr. enormt smarte. Der kan være rigtig meget i og den fylder næsten intet. Når du kommer frem, så kan tasken foldes ud og hænges op med en indbygget krog, så alle dine toiletartikler er klar til brug, som fra en hylde, med det samme.

Men det er kun med til at hjælpe til på rejsen og destinationen. Hvad hvis du aldrig kan finde dine rejsesager? Få dig et dedikeret sted til sagerne! Fumac kontormøbler har ofte brugte kontormøbler til salg, som kan bruges til netop dette. F.eks. en skuffeboks i skrivende stund. Du kan besøge Fumac her.

Har du styr på logistikken til rejsen?

Vi tager det efterhånden som en selvfølge, men der skal en hel del planlægning til en rejse og i endnu højere grad til en studierejse.

Det er faktisk ikke helt at forskelligt fra produktionslogistik i sin rene form.

Der skal undersøges priser, afrejsetidspunkter, bagage skal tilpasse regler og behov, der skal arrangeres transport til og fra banegårde eller lufthavne, bestilles hotel, planlægges sightseeing og en masse andre ting.

Derfor kan du, specielt som arrangør af studierejser, tage udgangspunkt i nogle helt grundlæggende principper fra produktionslogistik, eller fra den logistiske verden i det hele taget. Se evt. Danske Speditørers bud på et kursus i logistik her.

Selvfølgelig skal du ikke tage på et sådan kursus for at planlægge en studierejse, men du kan evt. finde frem til noget teori, som kan hjælpe dig godt på vej.

Synes du det er spændende og brugbart, så kan du med fordel søge på f.eks. Google efter ”Supply Chain Management”.

Sådan pakker du din kuffert korrekt

Har du også tendens til at mase dine ting ned i kufferten lige dér, hvor du kan spotte en plads? Pakker du altid en hel masse ned i tilfælde af, at du nu skulle få brug for et par ekstra sneakers på skiferien? Så læs med her og se, hvordan du kan pakke din kuffert, så du kun har det nødvendige med og så der er god plads i kufferten også.

Rul dit tøj sammen

En god spejderregel er, at rulle alt sit tøj sammen på en pæn måde. Du presser simpelthen et stykke tøj sammen alt det du kan, og ruller det fint sammen, så det ikke krøller. Hvis tøjet er for langt i forhold til kuffertens størrelse og plads til andre ting, når tøjet er rullet sammen, kan du folde det en enkelt gang på midten. På den måde får du mere plads i kufferten til alle dine ting og eventuelle souvenirs eller andet grej, der skal med hjem. Derudover bliver tøjet heller ikke voldsomt krøllet, når du ruller det pænt sammen og har udglattet tøjet med hænderne imens.

Medbring kun det allermest nødvendige

Skal du på skiferie, er det ikke nødvendigt at tage festtøj og flere par sko med i kufferten. På skiferien er det vigtigste dit skitøj, hvoraf sådan noget som fodtøj er mindre vigtigt og ét par sko derfor vil være nok. Hvis studierejsen derimod går til en storby, er det vigtigere at pakke noget ordentligt fodtøj, som du ved, at du kan gå langt i. Her kan det være en god idé at pakke 2-3 par sko, hvoraf 2 par sko er sneakers eller flade støvler, og hvis nødvendigt kan man tage et par pæne, højhælede sko med til en aften ude. Hvis du mangler tøj til at have med på studierejsen, kan du f.eks. kigge på tøj online, for at finde inspiration. Skulle uheldet være ude og du glemmer noget tøj, så find en lokal tøjbuik også selvom der ikke lige er en Nielsens nede i f.eks. Rom. Der er nok rigeligt af andre gode steder der.

Det skal du huske, når du skal på studierejse

Studierejser er en god måde at møde nye kulturer og lære nye sprog. De er for mange en vigtig del af at blive skolet. Gennem disse rejser får du nemlig både faglig og social lærdom – det er læring på den sjove måde. Uanset om du selv, dine kammerater eller din klasselærer arrangerer turen, så har du selv forberedelser at gøre dig.Man har brug for flere ting, end man lige går og tror: start derfor ud med at lave en pakkeliste, som du kan pakke ud fra. Man tænker, at det er så nemt at pakke, at man måske overser et par vigtige ting. Man kan hurtigt komme til at ærgre sig over, at man ikke fik pakket tandbørsten og tandpastaen. Så skal man til at bruge tid og penge på at få fat i noget, man egentlig havde derhjemme.

Husk derfor alt fra tandbørste til tøj og p-piller. Pak de vigtige ting du skal bruge ned et separat sted, hvor du hurtigt kan få adgang til dem. Her gælder bl.a. telefon, rejsebilletter, rejseforsikring, sygesikring, visum og pas.

Skal I eksempelvis ud og stå på ski, er det en god ide at købe skitøjet og udstyret hjemmefra, så man ikke skal leje/købe det på skisportsstedet. Det er en god investering på sigt, hvis man ved, at man kommer til at stå på ski igen. Skitøj og udstyr kan være dyrt. Du har desuden lige skulle investeret i bøger og fester, så du føler måske pengene er lidt små. Det er derfor vigtigt, at du allerede i et tidligt stadie overvejer at skaffe dig et studiejob. Studiejobs hjælper økonomisk og ser desuden godt ud på cv’et, og det er det som virksomhederne kigger på, når du skal ansættes efter studie. Det kan hjælpe dig til at betalt, de ting som skal betales i dit forbindelse med studiet i de tilfælde, hvor SU’en ikke rækker. De ekstra penge kan gøre det muligt for at købe de mere unødvendige ting, som du også bør indtænke, når du pakker til turen, men som kan gøre din tur uforglemmelig og en del sjovere. Et godt kamera, der kan tage mindeværdige billeder er typisk ikke billigt, og det kan et studiejob hjælpe med at betale. Et billigt alternativ kunne være en selfiestang til din telefon, som er en god løsning til at få taget sjove og flotte billeder med kameraet i din telefon. Et simpelt kortspil vil også kunne gøre jeres tur sjovere til de måske mere stille aftener eller til turen i toget.

Pak derfor med omtanke, så du ikke glemmer noget, du gerne ville have haft medbragt.

De fedeste destinationer i 2018

De billige grupperejser i forbindelse med studie eller uddannelsessted kan være svære at finde frem til. Oftest er man nødt til selv at tilpasse rejsen i forhold til de studerendes budget. Derudover er det en god idé, at tænke over, hvilket land og område, man vil rejse til, da priserne også afhænger af dette. Er turen rettet mod én eller flere stater i USA, må man også regne med, at prisen er noget højere end en tur til et land i Europa.

Val Thorens

Val Thorens er altid en sikker vinder, når man skal stå på ski og rejse afsted i en gruppe af studerende. Mange gymnasier og universiteter har allerede en skræddersyet rejse parat til dem, der gerne vil hoppe på en grupperejse til Val Thorens. Ofte indebærer disse rejser en stor del af noget socialt i form af, at skulle ud og feste en masse sammen, så hvis man ikke er til den slags, kan det være en god idé, at hoppe med på en anden slags grupperejse.

Essaoura, Marokko

Marokko er efterhånden blevet et af de mest populære rejsemål, men hvis man rejser som gruppe på et budget og stadigvæk gerne vil ud af Europas grænser, så kan Essaoura være den perfekte by. Derudover er byen ikke så turistet, som f.eks. Marrakech er, men Essaoura har stadig en masse seværdigheder at byde på. I kan f.eks. gå på opdagelse ved den gamle fæstning og bymur eller tage en dag på stranden.

Polen

Et land, der ikke er blevet besøgt så meget, er Polen. Dette har måske noget at gøre med den dårlige markedsføring af landet, men da det netop er så lidt turistet, er landet billigt at besøge og især ideelt til grupperejser for unge. Landet er desuden billigt at bo i, i forhold til mad, drikkevarer, transportmuligheder og overnatning.

5 tips til at få mest ud af studierejsen

Studierejsen er ved at blive planlagt og måske er det ikke lige dig, der står for det, men en underviser eller en anden studerende. Det betyder dog ikke, at du ikke kan overveje, hvordan man får mest ud af studierejsen på ski.

  1. Destinationen

Noget af det vigtigste er destinationen for skituren. Det gælder både i forhold til budgettet, i forhold til niveau og hvilket område, man har mest interesse for. Det kan f.eks. være, at studieturen er præget af erfarne skiløbere, hvilket gør en skitur til Japan attraktiv, men måske ikke hænger sammen med budgettet.

  1. Beregn budgettet inden turen

Det kan koste en del at tage på skitur, men med en hel gruppe af studerende kan man oftest slippe afsted med en god rabat. Man skal tænke på prisen på transporten til og fra skisportsstedet, hytterne man bor i, liftkort, leje af ski og evt. andet udstyr, samt et madbudget. For at spare så vidt muligt, kan man købe sit skitøj og udstyr hjemmefra og have det med på turen. Det er stadig en dyr affære at købe, men det kan blive endnu dyrere, at skulle leje og/eller købe det hele på selve skisportsstedet. Samtidig kan det være en god investering på sigt, hvis man generelt står meget på ski. Det kan derudover være en god idé, at beregne madbudgettet, inden I tager afsted, hvis du vil være klar over, hvor mange penge du bruger på dette i forhold til noget andet på skituren. Oftest vil man handle ind løbende i de butikker, der ligger tæt på skisportsstedet.

  1. Pak de nødvendige ting

Skitøjet kan hurtigt komme til at fylde meget i baggagen, men det er samtidig en god idé, at medbringe alle de vigtigste ting. Det er f.eks. dit skiundertøj, skihandsker, skibriller, halstørklæde, skistrømper, skijakke og skibukser. Herudover bør man overveje, om man behøver at tage stiletter og festtøj med, hvis man ved der bliver fest under turen. Oftest fester man bare i sit skitøj eller normale tøj, når man er på skitur.

  1. Lav fælles arrangementer

For at skituren også kan rumme et socialt aspekt, udover det at stå på ski sammen, kan man overveje at planlægge nogle arrangementer på forhånd. Her kan man f.eks. lave en aften, hvor man holder noget fest. Der kan være en quizaften eller spilaften. Derudover kan man måske lave en dagstur til et andet nærliggende område, hvis der f.eks. er en dyrepark eller en anden form for seværdighed i nærheden.

  1. Madplaner

Det kan være en god idé, at lave en fælles madplan i forhold til aftensmaden. Her kan man f.eks. skiftes to og to til at lave mad hver aften, og evt. have en dag, hvor alle hjælper hinanden i køkkenet og sammen får en social oplevelse ud af det. Hvis man har lavet en madplan på forhånd, kan det også gøre det nemmere at købe ind, da man ved lige præcis, hvad det er man skal købe. Derudover gør det budgettet luftigere, da man derved ikke kommer til at bruge penge på andet end det, der står på indkøbssedlen.