Studierejsen er ved at blive planlagt og måske er det ikke lige dig, der står for det, men en underviser eller en anden studerende. Det betyder dog ikke, at du ikke kan overveje, hvordan man får mest ud af studierejsen på ski.

  1. Destinationen

Noget af det vigtigste er destinationen for skituren. Det gælder både i forhold til budgettet, i forhold til niveau og hvilket område, man har mest interesse for. Det kan f.eks. være, at studieturen er præget af erfarne skiløbere, hvilket gør en skitur til Japan attraktiv, men måske ikke hænger sammen med budgettet.

  1. Beregn budgettet inden turen

Det kan koste en del at tage på skitur, men med en hel gruppe af studerende kan man oftest slippe afsted med en god rabat. Man skal tænke på prisen på transporten til og fra skisportsstedet, hytterne man bor i, liftkort, leje af ski og evt. andet udstyr, samt et madbudget. For at spare så vidt muligt, kan man købe sit skitøj og udstyr hjemmefra og have det med på turen. Det er stadig en dyr affære at købe, men det kan blive endnu dyrere, at skulle leje og/eller købe det hele på selve skisportsstedet. Samtidig kan det være en god investering på sigt, hvis man generelt står meget på ski. Det kan derudover være en god idé, at beregne madbudgettet, inden I tager afsted, hvis du vil være klar over, hvor mange penge du bruger på dette i forhold til noget andet på skituren. Oftest vil man handle ind løbende i de butikker, der ligger tæt på skisportsstedet.

  1. Pak de nødvendige ting

Skitøjet kan hurtigt komme til at fylde meget i baggagen, men det er samtidig en god idé, at medbringe alle de vigtigste ting. Det er f.eks. dit skiundertøj, skihandsker, skibriller, halstørklæde, skistrømper, skijakke og skibukser. Herudover bør man overveje, om man behøver at tage stiletter og festtøj med, hvis man ved der bliver fest under turen. Oftest fester man bare i sit skitøj eller normale tøj, når man er på skitur.

  1. Lav fælles arrangementer

For at skituren også kan rumme et socialt aspekt, udover det at stå på ski sammen, kan man overveje at planlægge nogle arrangementer på forhånd. Her kan man f.eks. lave en aften, hvor man holder noget fest. Der kan være en quizaften eller spilaften. Derudover kan man måske lave en dagstur til et andet nærliggende område, hvis der f.eks. er en dyrepark eller en anden form for seværdighed i nærheden.

  1. Madplaner

Det kan være en god idé, at lave en fælles madplan i forhold til aftensmaden. Her kan man f.eks. skiftes to og to til at lave mad hver aften, og evt. have en dag, hvor alle hjælper hinanden i køkkenet og sammen får en social oplevelse ud af det. Hvis man har lavet en madplan på forhånd, kan det også gøre det nemmere at købe ind, da man ved lige præcis, hvad det er man skal købe. Derudover gør det budgettet luftigere, da man derved ikke kommer til at bruge penge på andet end det, der står på indkøbssedlen.