Sponsoreret indhold:
Når klassen har besluttet at tage på studietur eller ferie, vil I selvfølge gerne have så meget som muligt for jeres penge, I måske har tjent og sparet op gennem længere tid. Her i artiklen dykker vi ned i, hvilke muligheder I har for at spare og dermed få mere for pengene.
Kom billigt afsted
Allerede når I booker billetterne til jeres valgte destination, kan I spare mange penge ved at se jer for og undersøge markedet og transportmulighederne grundigt. Hvis I er i tvivl om, hvor I skal rejse hen, så kan I få masser af inspiration på rejseblokken.dk
Til rejser i Europa kan I tjekke både busrejser, togrejser og flyrejser ud og sammenligne transporttid og priser. Overvejer I busrejser, kan I undersøge mulighederne hos rejseselskaber, der tilbyder arrangerede busrejser, eller I kan vælge at indhente pris hos et turistbusselskab. Turistbusselskabet kan bookes til lige netop jeres destination, og her har I bussen for jer selv.
Det er også muligt at rejse med tog til de fleste steder i Europa. Vær dog opmærksom på at sovekupéer kan være dyre. På togrejser vil I ofte kunne opnå grupperabatter.
Fly er ofte den transport, man først overvejer, da man kommer hurtigt frem, og det også ofte er muligt at få nogle virkelig billige billetter. Tjek f.eks. lavprisselskaber som Norwegian og Easyjet ud. Ved flyrejser findes der gode prissammenligningssites på nettet, hvor man hurtigt og enkelt kan få et overblik over afgange, skift og priser. Vær dog opmærksom på, at selvom selve billetprisen måske er meget billig kommer der tillægsudgifter på som skatter, bagage og andre tillæg.
Bo og spis billigt
Hjemmefra skal I selvfølgelig have booket et sted, I kan sove og spise. Også her kan der være mange penge at spare. Den dyreste løsning er klart hoteller, men der findes også andre muligheder. For ganske få penge kan I booke jer ind på et hostel med sovesale, hvor der måske ikke er den store luksus, men til gengæld er det billigt. Denne løsning er ofte helt fin for unge mennesker, som ikke stiller de samme krav til komfort som ældre generationer.
På hostel har I også mulighed for at lave jeres egen mad, og selvom man ikke lige tænker over det, kan madposten være en af de tunge poster i rejsebudgettet. Drikkevarerne alene er ofte dyre på restaurant. Vælger I hostel, kan I købe billigt ind i det lokale supermarked og sammen lave mad. Madlavningen er også en del af hyggen og en anden måde at være sammen på end hjemme i undervisningsmiljøet.
Oplev billigt
I er selvfølgelig taget afsted for at opleve noget, og her kan I med fordel undersøge, hvilke dage museer evt. har gratisdage eller hvor I kan opnå grupperabatter. Herudover findes der ofte mange, gratis oplevelser, dem kan I google, læse om i f.eks. Lonely Planet eller rejseblokken.dk
Som I kan se, er der rigtigt mange muligheder for billige rejser, hvis man gennem hele processen overvejer sine muligheder og hvad, man kan klare sig med. På rejseblokken.dk kan I finde flere gode tips til jeres næste rejse. Husk altid rejseforsikring og afbestillingsforsikring, ellers kan det blive rigtigt dyrt.