Annonce

Som studerende er det sjældent at man har det helt store økonomiske overslud på bankkontoen. SU’en er sjældent helt tilstrækkelig til en god levestandard, og det er ikke alle der har tid nok til at arbejde ved siden af. I den forbindelse kan det være svært at få råd til at holde en god ferie.

Her får du et par gode tips til hvordan du som studerende kan gøre din ferie så billig som muligt.

Kig dig om efter billige destinationer

At holde ferie er noget de fleste mennesker elsker. Ferien er en tid hvor vi kobler af og lader batterierne til det kommende ryk med arbejde eller studier. Men det er langt fra alle studerende der har råd til at rejse væk og få nye oplevelser i udlandet.

Har man knap så meget tid til at arbejde ved siden af studierne, så er ferierne oplagte til sæsonarbejde eller mindre tjanser som kan generere noget indkomst. Derfor vælger man til tider ferierne helt fra og kaster sig ud i lønnet arbejde i stedet.

Men holder man aldrig fri og bliver eksaminerne blot afløst af arbejde, så kan man presse sig selv så meget at det udløser stress.

I den forbindelse kan det være særdeles fordelagtigt at kigge sig om efter billige rejser eller afbudsrejser. Der findes eksempelvis mange billige rejser til Spanien, da landet i sig selv er billigt at opholde sig i og da efterspørgslen er stor.

Ved at vælge Spanien som rejsedestination, eller et andet billigt land, kan man både spare mange penge på de dyre flybilletter samtidig med at kost og logi i landet er en del billigere end i mange andre europæiske lande.

Bliv i Danmark

Et andet rejsemål som ikke helt får den anerkendelse det fortjener er landet vi opholder os i lige nu og her; nemlig Danmark.

Ofte forbinder vi vores eget land med trivialitet, dårligt vejr og et utilstrækkeligt jernbanenet. Men Danmark har faktisk meget at byde på, og man vil altid kunne finde en region, en by eller en afsidesliggende ø, som man endnu ikke har besøgt.

Vælger man at blive indenfor landets grænser, så sparer man først og fremmest flybilletten væk. Hvis man vil skære helt ned på transportudgiften, så kan man med fordel vælge at tage på cykelferie eller vandreferie.

Her i landet har vi et særdeles veludviklet cykelsti-net, og man kan næsten nå alle lokationer på sin jernhest. Cykelferie er en både en økonomisk måde at komme rundt på, den er miljøvenlig og så er det heller ikke helt skidt for din kondition og dit helbred.

Kombiner ferien med arbejde

Mangler man lidt penge i kassen, men ønsker man alligevel at holde lidt ferie, så kan man faktisk kombinere ferie og arbejde.

Der findes en lang række måder hvorpå man kan tjene lidt penge mens man f.eks. arbejder i en bar, på en festival eller plukker vindruer i Sydfrankrig.

Den velkendte måde at tjene penge på mens man opholder sig i et eksotisk land er selvfølgelig bartender-arbejdet. Der findes et utal af populære byer, hvor der hver sommer er så travlt, at de mange barer og restauranter konstant er på udkig efter arbejdskraft.

Ønsker du f.eks. at tilbringe nogle uger i Barcelona, Rom eller Dubrovnik, så kan du med fordel kigge dig om efter en sommertjans, hvor du passende kan tjene ferien ind plus lidt ekstra til lommepenge.

Det samme kan gøres på en lang række musikfestivaller både her i landet og i mange andre europæiske lande. At tage på festival og høre musik og hygge sig med vennerne er noget mange studerende ynder at gøre, men det kan være svært at finansiere. Får man et job på festivallen, så har man både råd til billetten samt den nødvendige proviant.