En rejse kan være mange forskellige ting – tager man på en chartertur eller skiferie til en etableret turistdestination har det den klare fordel, at man får et godt skud sjov afslapning, men det er ikke så oplagt, at man lærer særligt meget om andre kulturer og får ny inspiration. Derfor er backpacking populært – det er en eventyrlysten måde at rejse på, hvor  man får prøvet sig selv af i sjove, uventede situationer og der er mange unikke fordele ved at backpacke.

Du møder uundgåeligt mange snakkesalige og inspirerende mennesker på din rejse, hvis du backpacker. Vi danskere er nok lidt tilbageholdende og er ikke vant til at stoppe op og snakke med fremmede mennesker, men på backpackertur er der udbredt tradition for at alle snakker med alle. Fordommene og forbeholdene forsvinder, når man befinder sig i den frie rolle som “vagabond”, hvor man må være åben for at få hjælp og tips fra omverdenen. Du får ikke blot en indsigt i lokalbefolkningens kultur, du snakker også med folk fra mange andre lande og kan ende med at møde venner for livet, som du aldrig ville have stødt på, hvis ikke du havde været backpacker.

Det er skønt at komme ud og opleve hvordan folk i helt andre byer og egne lever deres liv, og det giver et givende indblik i, hvordan man gebærder sig i andre kulturer. Det sætter generelt mange ting i perspektiv at komme ud og se, hvordan græsset egentlig er på den anden side – af jordkloden!

På din rejse vil der ganske sikkert både være ting, du kommer til at savne og ting, du bestemt ikke kommer til at savne. Det er giver virkelig stof til eftertanke at besøge lande, som ikke har det samme velfærdssystem, som vi har i Danmark, og at snakke med de lokale om, hvordan deres hverdag fungerer og hvilke drømme og fremtidsplaner, de har. Mange ting, som vi i Danmark tager for givet, lyder for de lokale i mange andre lande som en uvirkelig drøm. Penge under barsel, dagpengesystemet, kvinders rettigheder og alles lige ret til uddannelse uanset baggrund, er ting, du helt sikkert vil kunne spejle i dine kommende rejsebekendtskabers livsvilkår. Den anden vej rundt vil du helt sikkert blive inspireret i dit eget liv af de stemninger, tankemåder og måder at forholde sig til livet på, som du støder på undervejs.

Har du fået lyst til at tage på et eventyr – din helt egen dannelsesrejse – er det en god idé at spare op i god tid. Har du brug for lidt ekstra hjælp, kan du heldigvis låne penge nemt og hurtigt hos minifinans.

Så er det på med rygsækken og vandreskoene!